Wonderfulday bruger cookies til at give dig den bedste personlige oplevelse på vores website samt til analytiske formål. Ved at fortsætte antager vi, at du godkender at modtage alle cookies fra hjemmesiden Wonderfulday.dk.
Drikkevarer til jeres bryllup: Hvor meget drikkelse skal I købe ind?
Skal I holde bryllup, og står I selv for drikkevarerne? Har du haft svært ved at finde ud af, hvor meget du skal købe ind af øl, vand og vin? Så er du ikke alene. Noget af det sværeste ved bryllupsplanlægningen kan faktisk være at beregne drikkevarer. Selvom drikkevarer kan være inkluderet i kuvertprisen, så kan der f.eks. være egetindkøb af drikkevarer til bl.a. receptionen.
Der kan være stor forskel på, hvor meget den enkelte gæst indtager. Nogle drikker ikke alkohol, andre drikker kun øl, og nogen foretrækker vin.
Herunder finder I en guide til, hvor meget drikkelse I skal indkøbe, samt hvilke typer drikkevarer, der oftest bliver serveret til bryllupper. Med Wonderfuldays smarte værktøj kan I tilpasse nedenstående tommelfingerregler til at passe med jeres fest og antal af gæster.
Hvor meget skal vi købe ind?
Det er naturligvis op til jer at vurdere, hvor mange drikkevarer I ønsker at købe ind. Det er dog aldrig sjovt at løbe tør for drikkevarer, så husk altid at købe lidt ekstra, hvis du er i tvivl.
Nedenfor ser du tommelfingerreglerne for, hvor meget du skal beregne af drikkevarer pr. person til et bryllup.
- Velkomstdrinks: Cirka 1,5 glas pr. person. Typisk mouserende vin/champagne.
- Forret: Cirka 1,5-2 glas pr. person. Som regel serveres der hvidvin til forretten.
- Hovedret: Cirka 3 glas pr. person.
- Dessert: 1,5 glas dessertvin og/eller 1 glas bailey eller andet likør pr. person.
- Sodvand/øl: Cirka 2-5 glas pr. person. Kan variere meget alt efter selskabet.
Med Wonderfuldays smarte beregningsværktøj kan I nemt beregne, hvor meget I skal købe ind af de forskellige drikkevarer, samt tilpasse udvalget, så det paser til jeres store dag.
Hvor meget indholder de forskellige flasker?
Mængden kan variere fra producent til producent, men nedenstående giver et generelt indblik i mængderne af de forskellige typer af drikkevarer.
- Rød- og rosévin indeholder cirka 5-6 glas pr. flaske.
- Hvidvin indeholder cirka 8 glas pr. flaske.
- Dessertvin/sherry indeholder cirka 15 glas pr. flaske.
- Champagne indeholder cirka 7 glas pr. flaske.
- Cognac og andet likør indeholder cirka 15 glas pr. flaske.
Hvilken temperatur skal drikkevarerne serveres ved?
- Hvidvin og likør serveres cirka ved 8-10 grader, og skal opbevares på køl.
- Rødvin, cognac og andet likør serveres ved stuetemperatur på mellem 17-20 grader.
- Champagne og dessertvin serveres ved 12-15 grader.
Hvad er fordelene ved at booke en professionel bartender?
En fordel ved at hyre professionelle bartendere er, at der en ting mindre at koncentere sig om inden jeres store dag. Når I hyrer professionelle bartendere aftaler I i samarbejde med bartenderne en drinks- og cocktailmenu, og typisk et serveringsrum på 4-6 timer med servering ad libitum.
Bartenderne sørger typisk for opsætning af bar, medbringelse af udstyr, samt den efterfølgende rengøring. Det giver jer luft og ro til at fokusere på alle de mange andre opgaver op til, og på selve dagen.