Det er ikke overraskende, at Danmark har mange populære bryllupslokationer. Danmark er et smukt og romantisk land, og der er mange vidunderlige steder at holde bryllup. Her er nogle af de mest populære bryllupslokationer i Danmark i 2022, ifølge antal offentlige opslag med taggede lokationer samt hashtagget #bryllup2022.
- Planlægning
- 27. august 2022
- 5 minutter
Bryllupslokationer: De mest populære bryllupslokationer på Instagram i 2022
Sonnerupgaard Gods
Sonnerupgaard Gods er blandt Danmarks populæreste bryllupslokationer, viser gentagne posts fra godset på Instagram. Det ligger centralt placeret på Sjælland omgivet af skov og marker, og har en lang og interessant historie. Den gamle 1877-Lade blev logisk nok opført i 1877, men godset i sig selv er dateret helt tilbage til 1341.
Trods en lang historie, er hele godset blevet moderniseret. De 4 festlokaler der stilles til rådighed, kan ifølge godset inddeles i to forskellige stile: Den herskabelige stil, som Hovedbygningen og Kavalerfløjen, og den rustikke stil, med Hestestalden og 1877-laden.
Rustikt eller herskabeligt. Begge dele er muligt på dette smukke, historiske gods. Uanset hvad man som brudepar vælger, er der god garanti for følelsen af eksklusivitet. Denne bryllupslokation er uden tvivl yndet af mange kommende brudepar.
Det Kgl. Danske Haveselskab
Det Kgl. Danske Haveselskab råder over fire skønne lokationer; Paradehuset, First Floor, Brøndsalen samt Orangeriet, hvoraf tre af lokationerne egner sig til bryllupper.
Paradehuset er en gammel, fredet bygning med egen have og udsyn til Rosenhaven. Rammerne skaber en afslappet, elegant kulisse, som passer helt perfekt til bryllupper og andre store begivenheder. Paradehuset er på ca. 100 km2, og har plads til 20-70 personer.
Brøndsalen ligger centralt placeret i Frederiksberg Have, og blev opført tilbage i 1885. Bygningen er tegnet af arkitekt P.C. Bønecke, som også har tegnet Palmehuset i Botanisk Have. Lokationen egner sig især godt til større selskaber på +80 personer, da lokalet har plads til hele 200 siddende gæster. Der er desuden adgang til en stor, åben terrasse.
Orangeriet ligger i Rosenborg Slotshave, som i daglig tale er bedre kendt som Kongens Have. Haven blev anlagt helt tilbage i 1606, samtidig med at Rosenborg Slot blev opført. Denne bryllupslokation egner sig bedst til mindre, intime bryllupper, da lokalet har en maks kapacitet på 24 siddende gæster.
Slotssø Palæet
Slotssø Palæet ligger placeret i hjertet af Hillerød med en helt fantastisk, unik udsigt til Frederiksborg Slot. Det er et meget populært sted at holde bryllup, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Stedet byder på en unik kombination af smuk natur, idylliske omgivelser og lækre lokaler.
Slotssø Palæet tilbyder brudepar at blive viet på plænen, hvor slottet fungerer som den helt perfekt baggrund. Det er også muligt at blive viet i kirken, og herefter holde bryllupsfesten på palæet.
Den store sal kan rumme 80 siddende gæster.
Hindsgavl Slot
Hindsgavl Slot ligger smukt placeret på en halvø ud til Lillebælt, og er en af Danmarks mest populære bryllupslokationer. Slottet har en lang historie, og er dateret helt tilbage til 1200-tallet.
På Hindsgavl Slot er det hovedbygningen, Slottet, der danner rammerne for den store dag. De historiske og romantiske rammer - både indenfor såvel som udenfor - er alt sammen med til at løfte stemningen til nye højder,
Lokalerne er indrettet i klassisk slotsstil med lysekroner, sprossevinduer, højt til loftet og generelt en smuk udsmykning.
De fredede bygninger har en maks kapacitet på 80 siddende personer, og samtidig afholdes der kun bryllupper for selskaber på minimum 65 personer.
Restaurant Herthadalen
Var et bryllup i skoven noget? Restaurant Herthadalen er lokaliseret i Lejre nær Roskilde, og ligger smukt gemt i skoven for enden af Nordeuropas længste allé. Restauranten er kendt for sin unikke beliggenhed, den skønne natur omkring gården og ikke mindst den lækre mad.
Hos Restaurant Herthadalen er der højt til loftet, og rig mulighed for at benytte den omkringliggende natur, man befinder sig i. Udendørsområdet danner de helt perfekte rammer for selskabsaktiviteter som f.eks. kongespil og petangue, så gæsterne aktivt kan få lov til at mingle med hinanden.
På Restaurant Herthadalen er det muligt at holde både vielsen og bryllupsfesten, hvilket gør det til et oplagt valg for mange brudepar. Restauranten har desuden en aftale med et Comwell hotel i nærheden, så der er mulighed for overnatning.
Hotel Gl. Avernæs
Hotel Gl. Avernæs ligger i Ebberud på Sydfyn, og er placeret midt i den fynske natur. Sjældent kan man opleve så omfattende en udsigt, som i dette tilfælde inkluderer udsigt til både park, skov, strand og vand.
Hotellet kan med deres omgivelser både facilitere bryllupsceremonien, bryllupsfesten samt overnatning. Dette gør stedet til et oplagt valg, hvis man som brudepar ønsker den helt fulde pakke - i meget romantiske omgivelser.
Restauranten benytter friske råvarer fra Assens og omegn, hvilket garanterer jer en helt unik madoplevelse. Deres tilgang i køkkenet har givet dem Det Økologiske Spisemærke i sølv samt den eftertragtede Kursuslex Award for "Bedste Madkoncept 2019". Man må derfor sige, at Hotel Gl. Avernæs har styr på de gastronomiske rammer, når den store dag skal afholdes.
Sjette Frederiks Kro
Under 3 km fra Aarhus centrum ligger Sjette Frederiks Kro, der med den unikke beliggenhed i kanten af Risskov byder på en helt fantastisk udsigt over Aarhusbugten.
Kroen er især kendt for deres formidable service, gastronomiske mad og unikke placering.
Det er både muligt at holde sit bryllup indendørs i Krostuen med direkte udgang til terrassen, på 1. sal med udsigt over Aarhusbugten eller i udendørs luksustelt med udsigt over Risskov og vandet.
Krostuen og førstesalen har en maksimal kapacitet på hhv. 68 og 88 personer.
Gl. Brydegaard
Gl. Brydegaard ligger placeret på Sydfyn i området Brydegaard med Aksels Skov lige i baghaven. Skoven og den nærliggende strand danner de helt perfekt omgivelser for at få taget de flotteste naturskønne bryllupsbilleder.
Haven, der er fyldt med pæretræer, danner de perfekte rammer til en intim brudevals med lys i træerne og åbent kig til stjernerne.
Havestuen, som er beliggende i hovedbygningen, kan rumme op til 80 personer. Udsigten, som også er beliggende i hovedbygningen, kan rumme op til 40 personer. Fælles for begge selskabslokaler er, at de er moderne, simpelt og hjemligt indrettet.
Aggersvold Gods
Gl. Brydegaard ligger i Jyderup på Vestsjælland. Godset råder over hele 5 selskabslokaler, der alle egner sig til at danne rammerne for den perfekte bryllupsfest, hvad end i bliver 30 eller 300 gæster.
Lokalerne består af Stakladen (320 personer), Rytterstuen (50 personer), Kornmagasinet (50 personer), Orangeriet (50 personer) samt Loftet (40 personer).
Uanset hvilket lokale I vælger, vil I på Godset være omgivet af landlig, charmerende idyl i uforglemmelige omgivelser tæt på naturen.
Godset kan bl.a. tilbyde årstidsbestemte bryllups- og vinmenuer, mulighed for overnatning og vielse i unikke omgivelser.
Holckenhavn Slot
Holckenhavn Slot ligger placeret ved kysten i Nyborg på Fyn, og er derfor let tilgængeligt fra Sjælland. Slottet er fordelt på 5.000 km2 og ligger tæt ved vandet.
Slottet tilbyder et rigtig, traditionelt slotsbryllup med mulighed for vielse i Holckenhavns egen slotskirke, overnatning i nyrenoverede værelser og suiter samt meget andet.
Menneskene bag har mere end 15 års erfaring med at lave skræddersyede bryllupper, og må derfor siges, at være en erfaren spiller på markedet.
Bryllupsmiddagen kan afholdes i den store Riddersal eller den smukke Dansesal, der rummer op til henholdsvis 160 og 60 gæster.